Hvad er Osteopati

Osteopati er en helhedsterapiform, der tager udgangspunkt i opfattelsen om, at kroppen må forstås som en sammenhængende enhed. Osteopati er diagnostik og behandling af funktionsforstyrelser. Osteopati er en videnskab, der som grundlag bygger på den nyeste anerkendte anatomiske og fysiologiske viden om kroppen. En videnskab der stadig forskes i.

Pricippet af osteopatien er ”livet er bevægelse”. Denne bliver tydelig i ledbevægelse, pulsen, vejrtrækning, tarmperistaltik osv. Er funktionen i strukturen forstyrret så er også bevægelighed begrænset. Det osteopatien arbejder med, er behandling af funktionsforstyrrelser til fremstilling af normalt bevægelighed. En fri bevægelig struktur får mere blodgennemstrømning og under de optimale betingelser helbreder kroppen sig selv.

Osteo = græsk ord og betyder ”struktur”

Pati = græsk ord ”patos” og betyder ”lidelse”

Osteopater er behandler af lidelser i strukturen.

Osteopati udøves af læger og fysioterapeuter, der har gennemgået en langvarig efteruddannelse i konkrete osteopatiske metoder.

Den osteopatiske behandling går ud fra 3 grundsystemer i kroppen:

Den paritale osteopati:

Denne del af osteopatien beskæftiger sig med knogler, muskler, led, faszier og bindevævet. Strukturerne kan blive påvirket af læsioner eller på grund af indflydelse af andre strukturer, som sørger for høje spændinger. Osteopati sørger for en ligevægt mellem led og muskulatur så kroppen igen kan fungere.

Den viscerale osteopati:

Denne del af osteopatien beskæftiger sig med indre organer, blodcirkulationssystemet og lymfesystemet og dertilhørt bindevævet. Indre organer bevæger sig med hver vejrtrækning og kroppensbevægelse. Funktionsforstyrrelser opstår igennem operationer, betændelser og forkert ernæring. Organer er fikseret i maven og forstyrrelser sørger for bevægeligheds-begrænsninger og giver ofte smerter. Så er f.eks. tarm ophængt på lændehvirveler og livmoren på korsben og bækken.

Den kranio-sakrale osteopati:

Denne del af osteopatien beskæftiger sig med kraniet, rygmarv, korsben/haleben og centralnervesystemet med sine membranøse huder. Disse dele bygger en enhed, kroppens kranio-sakral system. Kranio-sakral systemet ligger en dynamik/bevægelse til grund, som osteopati bruger til undersøgelse og behandling. Osteopat og læge W.G. Sutherland beviste i selvforsøget i 1936 bevægeligheden på kranieknogler. Han bemærkede hvordan kranieknoglernes udformning kun tillader meget små bevægelser og at blokeringer, spændinger og skader kunne påvirke helbredet på mange måder. Hver læsion og ulykke kan irritere systemet og følgelig kommer ud af ligevægt.